Nis Boesdal - forside

Tyrekalven hed Cappucino
- men nu er den spist

Forfatter  Foredragsholder  Studievært

Landmanden

Jeg er født i byen, men har boet på landet, siden jeg blev voksen: Borum Vandmølle, Edslev Knude, Hylke Præstegaard, Schildenseje ved Clausholm og nu Nøragergaard i Lyngaa.

Gården er fra 1897, og da Inge og jeg fandt den, blev vi enige om, at det ville tage 20 år at sætte den i stand - så vi har travlt, der er kun 6 år tilbage.
Heldigvis fik vi lidt jord med, for jeg mener, køer er uundværlige i et dansk landskab, og jeg vil gerne bidrage med et par stykker, der står og gumler, når jeg kommer hjem fra arbejde.
Vi har også får. Det er den race, der hedder hvidhovedet marskfår - og som regel ser man dem kun ude vestpå, hvor de kan leve under nøjsomme vilkår i klitterne. Det var også her, vi hentede dem, og i det første år havde de konstant dårlig mave på grund af det kraftige græs i Østjylland.

Vi har en meget stor og smuk have, som helt er Inges fortjeneste, jeg slår bare græsset. Den støder op til et stykke skov, som også er vores, og hvert år bliver haven lidt større. Som mange andre haveelskere har vi svært ved at sætte os ned og nyde det hele - og alle småture gås med en rosensaks eller et ørnenæb i baglommen.
Udover rhododendron og store stauder leger vi med forskellige græsser, som skal danne en naturlig overgang til engen, hvor dyrene går.

Gården har sjæl, på godt og ondt. Det lille rum ved stalden, hvor vi i dag har fyr til træpiller, husede helt op i 50'erne tre karle, der boede i køjer. Alt ved gården bærer præg af, at der har været få penge, men meget arbejdskraft. Det har givet mange "hjemmelavede" løsninger, som en moderne håndværker ville ryste på hovedet af, men det har også givet gården en historie.
Den historie bor vi i, og det er vi lykkelige for. Også fordi Lyngaa er en sjældent velfungerende landsby med landsbyråd, borgerforening, Legepladsens Venner, aktive kunstnere og velbesøgt konfirmandstue. Byen har x-faktor, som vores præst sagde det for nylig. Det kan man desværre ikke sige om mange danske landsbyer. Der er store omkostninger ved at vælge butikker og offentlig transport fra. Kun få politikere synes at have forestillet sig, hvordan Danmark ville se ud, hvis der ikke bor nogen på landet.