Nis Boesdal - forside

Radiovært på afveje

CDR-Forlag

Italiensk kogebog for begyndere

I mange år som radiovært har jeg rejst en del i Danmark, blandt andet da jeg lavede programmet Hvem, hvad og hvor i Danmark.

På researchturene rejste jeg alene og indtog mange måltider ved hvide duge på Scandichoteller i selskab med en avis og et ensomt stearinlys.
Når jeg bestilte maden, spurgte jeg aldrig om, hvad der var bedst, men altid om hvad der gik hurtigst.

Og mens jeg spiste, sad jeg og drømte om de toscanske haver. Ikke bare på grund af maden, jeg savnede i højere grad begejstringen og den helt naturlige respekt for dagens vigtigste måltid, de spørgende øjne: Smager det nu godt nok?
De mange små tallerkener, der hele tiden bliver skiftet ud med nye, det kølige vand og den lyse vin - og den vedholdende medleven i, om det hele nu går, som det skal.